2 industriteknikere til Randers Tandhjulsfabrik

Vi har travlt og søger derfor 2 dygtige industriteknikere til vores fabrik i Randers:

  • 1 medarbejder til daghold – fokus på fræsning
  • 1 medarbejder til nathold – fokus på drejning

Randers Tandhjulsfabrik har i mere end 100 år leveret højpræcisionstandhjul i høj kvalitet til marine-, offshore-, proces-, fødevare- og transportindustrien, og derfor er sans for kvalitet og ordentlighed noget vi vægter højt i ansættelsen af nye medarbejdere.

Til jobbet på dagholdet er kendskab til fræsning og de gængse fræsestyringer på markedet en fordel, ligesom lysten til at lære CAM. Vi er i gang med forberedelserne til indkøb af avanceret 5 akset udstyr, og jobbet giver mulighed for at spille en central rolle i implementering af den nye teknologi i huset.

Til jobbet på natholdet er kendskab til Fanuc og Siemens drejestyringer en fordel – her handler det om, sammen med de øvrige kollegaer på natholdet, at holde vores drejemaskiner kørende med både opstilling, indkøring og produktion fra enkeltstyk til mindre serier. Kendskab til robot er også en fordel.   

På dagholdet opererer vi med flextid kl. 6-16 og natholdet kører fast tid kl. 21.15-06.15 (fredag morgen til 04.15)

Tillid, selvstændighed og frihed under ansvar er vigtige nøgleord hos Randers Tandhjulsfabrik, og du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag i en virksomhed fyldt med historie og traditioner, men med højt til loftet og gode muligheder for personlig udvikling.  

Randers Tandhjulsfabrik A/S er en frisk, 100-årig familievirksomhed, der i 2021 er påbegyndt et generationsskifte med ny ledelse og igangsætning af en ekspansiv 5-års plan. Virksomheden er blandt Danmarks førende tandhjulsfabrikker med ordreproduktion primært til eksport. Kundeporteføljen tæller en række store industrivirksomheder indenfor marine-, proces- og industrisektoren. Læs mere på www.tandhjul.dk.

CV samt ansøgning sendes til info@tandhjul.dk

Har du yderligere spørgsmål til jobbene kan du kontakte John Rasmussen på 8642 4177 eller Lars Bo Nielsen på 2364 8430

Stillingsbetegnelse

Industritekniker

Arbejdssted

Haraldsvej 19
8960 Randers SØ

E-mail

info@tandhjul.dk

Kontaktperson

John Rasmussen (8642 4177)
Lars Bo Nielsen (2364 8430)